Mindfulness

Mindfulness i hverdagen

Mærk hvordan skuldrene falder ned og sanserne skærpes, når du møder ind på vores smukke kunstskole mellem Holstebro og Vinderup. Her er malerier på væggene, en vidunderlig atmosfære af ro, skønhed og hygge, i de smukke lokaler.

Det er let at være mindful i stilheden på landet. Du træner yoga, meditation og mindfulness i et smukt lyst lokale, hvor du gennem kæmpemæssige vinduer har udsigt til den store have foran dig, til engen med græssende heste i horisonten og over dig til åben himmel.

Mindfulness
Mindfulness

Kursus i mindfulness, kunst og yoga.

7 fredage fra kl. 10.00 – 13.30 v. undervisere: Rikke Jehs Løh og Christina Kjelsmark

Giv venlighed til dig selv gennem mindfulness, kunst, natur og yoga.

Tid til ro og indre fordybelse.

Kurset ledes af Yoga og mindful instruktør Rikke Jehs Løh og Kunstner og sociolog Christina Kjelsmark.

Dette kursus er for dig, som ønsker at tage vare på dig selv, nyde roen og skærpe dine energier forenet med kreativt udtryk, yoga, mindfulness og natur. Vores mål er at guide dig blidt og med venlighed til din krop, sind og omverden. Vi mødes 7 fredage i efteråret. Hver gang vil undervisningen omhandle et nye tema, som du kan gå ind i med både din krop, din kreativitet og dit sind. Du guides ind i enkle yogaøvelser, i meditation og mindfulness. Du præsenteres for enkle opgaver inden for det kreative univers. Gennem enkle øvelser i at tegne, male og formgive gives der rum for fordybelse og nærvær på en ny overraskende måde.

Start 14. September.

DKK 2.300,00