Kunstskolen Sønderbygaard

Hovedbygningen på Sønderbygaard er et stort smukt og gennemrenoveret hus fra 1861. Den benyttes i dag til Kunstskole og atelier. Huset er udbygget over flere omgange og indeholder to store værksteder, et galleri, en butik med materialer samt udendørs værksteder.  Hver dag fyldes lokalerne af maleglade kursister.

Huset har altid en helt speciel atmosfære i de hyggelige omgivelser. I det store lyse atelier er der plads til 12 kursister, som har hver sit staffeli og tilhørende malebord. Alle malekurser inkluderer materialer, som står i skabe og på hylder rundt i atelieret.

I den hyggelige pejsestue kan man hygge sig i sofaen med en kunstbog eller en snak med andre kursister. Her er også en lille butik med bøger, akrylmaling og fine håndlavede lærreder.

 

Kunstskolen
Kunstskolen

I husets spisestue serveres der frokost for kursisterne på alle workshops og weekendkurser. På dag og aftenhold mødes kursisterne over kaffen og diskuterer dagens opgaver.

Flere stuer, et stort køkken og Christinas eget nybyggede atelier samt ArtAcademys kontor findes også i huset.

På væggene hænger Christina Kjelsmarks malerier, og der er altid en ny udstilling at kigge på.

En stor have med et væld af buske, træer og stauder giver altid grundlag for gode motiver i værkstederne.

På Kunstskolen Sønderbygaard arrangeres workshops, kurser og besøg. Vi har bl.a. besøg af mange kunstforeninger, virksomhedsbesøg og naturvandringer. Sønderbygaard benyttes gerne som udflugtsmål.

Kurserne af holdes af kunstner Christina Kjelsmark, kunstner Bente Stæhr og en række gæsteundervisere. Læs meget mere om de enkelte malekurser her.