Stald Sønderbygaard

Heste er vores helt store passion, og vi har en række heste opstaldet på gården. Helt fra en stor flok islændere til american quarters, paints, en shire og en knapstrupper.

Der er i alt plads til 25 heste i bokse og løsdrift. Vi har ridehus, en stor udendørs ridebane og store folde til hestene både sommer og vinter.

Vi avler selv islandske heste, rider western og underviser primært i horsemanship og almindelig grundridning.

Omkring gården er der anlagt ridestier, som vi flittigt benytter.

 

 

Rydhave slots efterskole har en seriøs hestelinje. Efterskolen ligger blot 4 km fra gården, og en del af elevernes heste står opstaldet her. Alle rideelever kommer i staldene hver dag. De får undervisning, rider og hygger sig med de store dyr.

Kontakt os for opstaldning. Der kan være ventetid på bokse, mens der ofte er plads til en islandsk hest i løsdrift.

 
Heste
Heste